About us
Pro-Movec A/S er en dansk virksomhed, som blev etableret i 2001, og som er 100 % ejet af SL Holding 2009 A/S koncernen, der ligeledes ejer søsterselskabet Pro-Movec GmbH i Flensborg.

Virksomhedsprofil

I 2003 begyndte virksomheden at beskæftige sig med design, udvikling og salg af el-cykler specielt tilpasset det skandinaviske marked. I 2008 lancerede Pro-Movec en helt ny generation af el-cykler, der gjorde op med opfattelsen af, at en el-cykel er en tung og klodset cykel beregnet til seniorer. Hele vores produktprogram består i dag af el-cykler i et moderne og enkelt design med et stærkt stel og en stor ydeevne, som tilsammen giver den ultimative køreoplevelse.
I Danmark sker salg af Pro-Movecs el-cykler gennem nøje udvalgte forhandlere, som igennem årene har oparbejdet et indgående fagligt kendskab til vores produkter. I de øvrige skandinaviske lande og i Europa sker salg gennem større velrenommerede cykelgrossister. Pro-Movecs eksport udgør 75 % af virksomhedens samlede omsætning.
Dansk design og høj kvalitetsstandard er nøglebegreber i vores arbejde og vores bestræbelser på at finde de bedste løsninger for fremtidens el-cykler. Vi anvender kun de bedste materialer og den mest avancerede produktionsteknologi. For at sikre, at vi til stadighed lever op til kravet om høj kvalitet og driftssikkerhed, gennemfører vi løbende kvalitetstest af enkeltkomponenter.
Dette arbejde er blevet videreført igennem mere end 10 år, således at Pro-Movec i dag fremstår som Skandinaviens største udvikler af el-cykler og er et kendt navn på det europæiske marked.
På baggrund af den erfaring, vi har opbygget gennem årene, har vi oparbejdet et betydeligt knowhow og stor ekspertise inden for området. Som et resultat heraf har Pro-Movec modtaget flere hædersbevisninger for innovative løsninger og unikt design. Her kan bl.a. nævnes ”Bike Innovation” prisen på FietsVAK messen i Holland i 2012 og ”Best Buy” prisen udnævnt af det hollandske Consumentenbond i 2013. Samme år blev Pro-Movecs el-cykel nr. 2 i forbrugermagasinet TÆNKs omfattende el-cykeltest. I 2014 fik Pro-Movec to udnævnelser i det belgiske forbrugerblad Test-Aankoop, nemlig ”Best Buy” prisen og ”Best E-bike” prisen.
I juni 2014 flyttede Pro-Movec til nyt domicil på Brunbjergvej i Risskov, hvor vi med et flot showroom og nyindrettede lokaler for alle virksomhedens medarbejdere har fået mulighed for at skabe rammerne for vores fortsatte aktiviteter og vækst.

organisationsdiagram-miljøbilled

El-cykler

For enhver smag

Registrer dit batteri

Registrer dit batteri og få to års kapacitetsgaranti på det.

Registrer her.

pop-up-garanti-350x250

Loading...